ultraviolet and infrared...

Today, Niklas (my roomie) and I, were going home from our local Føtex (a grocery store) and observed these awesome rainbows! I decided to inaugurate my new camera, with some shots the double rainbow action.


I live in the third building from the right. So if you ever are around, you are more than welcome to drop by. Or as the danish rapper Johnson would say: "Kig forbi!"...


These pictures fail to do the rainbows justice, they were awesome! But I feel compelled to share them with you (whomever "you" might be).


This is to keep my church membership... It was sunset-time, couldn't help myself....

This might blog become "my corner of the web, where i alone post pictures", but hey! a picture is a thousand words, right?

digt?

Nogle gange finder man ting som man ikke kan huske man skrev. Her er et af det eneste digte som jeg nogensinde har skrevet, som jeg selv synes om. Det er ikke noget seriøst, men mere bare en samtale i mit hoved. Nok snak, her er digtet – håber det er værd at læse…

Mad og min mave

Min mave knurrer, hvorfor det?

Har jeg ikke spist? Eller er den sur?

Jeg tog da en stor tallerken med mad.

Så meget og så sundt som maden var, hvorfor er den sur?

Køleskabet er fyldt med mad, jeg har lige købt ind.

Men gider jeg at gå hele vejen derind?

Det kræver både energi og en masse vilje.

Med smerten som min mave giver, vinder den snart!

Hvis jeg skriver dette digt, vinder min hjerne over min mave.

Jeg skriver videre selvom min krop siger: stop!

Hvad er det der er så godt ved mad?

Er det bare fordi at vi ved vi skal spise det?

Nu tror jeg at min mave hader min hjerne

Den kan jo øje køleskabet i det fjerne

Med disse sidste sætninger, siger min sultne krop hermed igen: stop!

Min hjerne er blevet for svag.

Måske er det fordi at min mave vinder over min hjerne!

26. august 2004, kl. 17.55